To The Moon, Honey – HONEY – Hydra Serum

Hydra Serum er et potent og parfumefri serum, hvis vigtigste formål er at tilføre huden et nærende fugt-boost. Det indeholder en aktiv blanding af vidunderingrediensen niacinamid, der virker beroligende på rødme og hyperpigmentering, samt to typer af hyaluronsyre, der effektivt binder fugt i huden. Serummet er desuden beriget med udvalgte planteolier, såsom squalane og hvedekimolie, der efterlader huden blød og smidig. Det er både AllergyCertified og Svanemærket, hvilket tilsammen lever op til strenge krav om allergivenlighed, miljø og sundhed. Serummets silkebløde tekstur trænger hurtigt ind og er velegnet til alle hudtyper.