Beautyformidlernes Pris 2024

Caroline Hannibal

Caroline Hannibal er 100% beauty- & skincare TikTok’er & Influencer, som gik selvstændig tilbage i januar 2022. Caroline har nørdet hudpleje gennem artikler, videoer, læger og bare suget alt til sig. Gua Sha er måske det, hun blev lidt “kendt” for på TikTok. Caroline elsker at kommunikere små hacks ud til sine følgere, og over 1,5 mio. på TikTok følger Caroline.
@carolinehannibal

Camilla Frederikke

Camilla Frederikkes interesse for beauty stammer fra en baggrund som elitesportsdanser og performer. Hun elsker at eksperimentere med de nyeste beautytrends. Makeup er et frirum, hvor der kan udtrykkes følelser, tanker & identitet, og som kan inspirere andre.
@camillafrederikke

Salli Marianna Qvottrup Villefrance

Salli har 20 års erfaring i skønhedsbranchen og har gennem hele livet i en eller anden grad været involveret i skønhedsindustrien – som model, blogger, makeupartist og de senere år med PR og marketing. Formidler skønhed, så alle kan forstå det. På Instagram inspirerer Salli med how-to videoer, effektive tips og tricks.
@Im_Salli

Lasse Brogaard

Lasse Brogaard er content creator og influencer. Han elsker at formidle, underholde og lave kreativt indhold til de sociale medier. Lasse er makeup-, hudpleje- og stylingentusiast med stor viden og interesse for beauty fra hans mange år i branchen. Han har arbejdet i salon med hår og makeup, såvel som på shows og fotoshoots. Anbefalinger og kampagner til de sociale medier, særligt omhandlende beauty, er noget Lasse brænder rigtig meget for.
@lasse_brogaard

Stephanie Fisker

Stephanie Fisker er podcaster og influencer, og står bag de populære podcasts: “Anden til Venstre”, “Anden til Venstre – Berørt” og “Fisker i egen sø”. Derudover har hun udgivet en kogebog og to børnebøger – og flere er på vej. Sammen med sin mand Kasper Fisker og vennerne Jobbe og Hans Pilgaard, turnerer hun med “Det gule show” i Danmark og på Færøerne. Stephanie har også været med til at designe en tøjkollektion, og elsker generelt alsidigheden i sit arbejde, og at hun får lov at møde og arbejde sammen med mange passionerede mennesker. Og så er hun glad for endnu engang at få lov dele sin passion for beauty som en del af panelet i “Beautyformidlernes Pris” til Danish Beauty Award
@stephaniefisker

Silke Grane

Silke har arbejdet med skønhed i mere end 20 år – bl.a. som skønhedsredaktør på magasinerne IN, Femina og ALT for damerne. Formidler i dag sin store viden om skønhed på de sociale medier, hvor Silke giver tips og tricks om makeup og hudpleje til den lidt modne målgruppe. Tester også gerne dybtvirkende behandlinger med laser, mikrostrøm, LED, permanent makeup eller et løft til brynene med botox. Silke har prøvet det meste.
@silkemirjagrane

Carla Christine Bruus Aagaard-Strube

Carla er chefredaktør og podcastvært på Fashion Forum og har igennem de sidste +20 år arbejdet som journalist og redaktør i mode, skønheds- og livsstilsbranchen, blandt andet på Costume og IN. Hun har særligt øje nye tendenser på markedet og et stærkt fokus på ansvarlig og bæredygtig produktion.
@fashionforumdk

Marie Alkestrup

Marie Alkestrup har arbejdet med at formidle skønhed siden 2015, hvor hun først var digital journalist og siden skønhedsredaktør hos Costume og Costume.dk. Her var hun i næsten syv år, inden hun rykkede videre til at arbejde som Brand Consultant for forskellige skønhedsbrands og sidenhen som skønhedsredaktør for Magasin. Nu er Marie vendt tilbage til Costume, og skal igen formidle indhold om skønhed til læserne på både print og digitalt.
@mariealkestrup

Katja Bamberger Bro

Cand.mag. i kommunikation og medievidenskab. Katja har arbejdet som beauty & haircare brand manager hos Procter&Gamble i Stockholm og som presse-og marketingchef hos Gun-Britt. I dag driver hun virksomheden FOCKSy, som bl.a. står bag samtalespil, udgiver bøger samt rådgiver virksomheder og kulturelle personligheder om branding, SoMe, marketing og PR.
@katjabbro

BEAUTYFORMIDLERNES PRIS gives i 2024 til et produkt, der anses som noget særligt hos en række danske skønhedsskribenter – både fra fysiske magasiner og digitalt. Dommerne vil i samarbejde med beautyformidlerne udpege de nominerede og derefter bede leverandørerne sende produktet til gruppen af de udvalgte beautyprofiler (9 ekstra produkter). Panelet vil derefter teste og udpege en vinder af kategorien Beautyformidlernes Pris. Ved at vælge kategorien ved tilmelding tilkendegives det, at man gerne bidrager med produkter til vurdering hos beautyformidlerne.

BEAUTYFORMIDLERNES ADRESSER