Vinderne af Danish Beauty Award 2023

Statuetterne er uddelt den 28. april 2023

Årets bedste skønhedsprodukter, -behandlinger, -klinikker og -ildsjæle er fundet!

34 kategorier fik en heldig vinder til et brag af en fest, da vinderne af årets Danish Beauty Award 2023 fredag den 28. april blev kåret og fejret. Tivoli Congress Center summede af liv, farver og højt humør, da aftenens værter Signe Lindkvist og Jacob Riising sørgerede for en stemning i verdensklasse med underholdende indslag, godt værtskab og masser af festligheder igennem hele aftenen. Vinderne dansede af glæde og resten af publikum jublede og fejrede på festligste vis. Det var i sandhed en smuk aften med masser af farver, masser af glimmer og masser af godt humør.

”Det er en kæmpe fornøjelse og meget rørende at opleve den store opbakning til Danish Beauty Award, vi år efter år mærker. Det er fantastisk at se og følge med i alle nye, men også etablerede, danske og udenlandske brands, som fortsat udvikler produkter med optimisme for at glæde alle os beauty-elskere. Jeg vil gerne sige en kæmpe tak til alle, der har tilmeldt sig prisuddelingen – det er dem, der får begejstringen for at hylde beautybranchen til at bestå!”, siger arrangør og bestyrelsesformand Anne-Dorte Mathiesen. 

At vinde en pris ved Danish Beauty Award er ikke blot en anerkendelse, men også meget betydningsfuldt i tiden efter. Forbrugerne læner sig nemlig op ad produkter med Danish Beauty Award vinder-logo og -nomineret-logo som en  guidance i deres valg af produkter, behandlinger, klinikker og brands.

Et stort tillykke til alle vinderne! Se listen her.

April 29, 2023 3:38 pm