TILMELDINGEN TIL DANISH BEAUTY AWARD 2018 VIL GÅ  I GANG I LØBET AF KORT TID

Tilmelding til Danish Beauty Award 2018 åbner i efteråret 2017. Skriv dig op til nyhedsbrevet, så får du direkte besked, når tilmeldingen åbner.

_________________________________________________

Alle kosmetikprodukter, der er lovligt markedsført og lanceret i 2017 på det danske marked, kan tilmeldes til Danish Beauty Award 2018. Også steder, behandlinger og beauty accessories skal tilmeldes via denne side. Derudover gentager vi succesen med Årets Inner Beauty Award – kategorien for kosttilskud, superfoods, probiotika mv., der kan påvirke skønheden indefra. Vi vil også uddele GOODIEBOXPRISEN 2018 – kontakt GOODIEBOX direkte for at komme i betragtning i denne kategori.

For de kosmetiske produkter gælder det, at alle nylanceringer, “line extensions” samt relanceringer, der kan betragtes og vurderes på linje med nylanceringer, kan tilmeldes. Der vil skulle udfyldes en tilmelding pr. produkt, person, sted eller behandling. Du kan tilmelde et produkt i alle de kategorier, hvor du mener, det naturligt hører hjemme. Produktet skal kun sendes én gang til dommerne, selv om det tilmeldes flere kategorier. Overvej de relevante kategorier, og begrund med gode argumenter for hver kategori. Skriv korte, præcise begrundelser for, hvorfor det tilmeldte er en vinder i de valgte kategorier – skriv det i samme felt i online-skemaet med kategorien som overskrift.

Du vil modtage en tilmeldingsbekræftelse på mail. Tilmeldingsgebyret er kr. 1.500 ex moms uanset antallet af valgte kategorier. Faktura sendes separat pr. mail. Der betales ikke gebyr for Årets Klassiker eller forslag til Årets Ildsjæl.

Husk at anføre PO-nummer, hvis det er krævet af din virksomhed.

Tilmeldingen skal være udført senest den 5. januar 2018. De 13 dommere skal have modtaget produkterne senest den 8. januar 2018. Ingen tilmeldte produkter kan afleveres ved personligt fremmøde.

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor: