Velkommen til Danish Beauty Award

Danish Beauty Award afholdes i 2022 for 16. gang. Datoen er sat til den 29. april 2022 i Tivoli Congress Center. Danish Beauty Award er en pris, der uddeles i kosmetikbranchen til årets bedste skønhedsprodukter. Hvert år er der stor konkurrence om at vinde de eftertragtede priser i forskellige kategorier. Vinderne modtager deres statuette ved et stort prisuddelingsshow. Her deltager leverandører fra skønhedsbranchen, pressen, detailhandlen, sponsorer og andre med interesse for skønhed. Der er altid trængsel på den røde løber. Billetterne bliver sat til salg på Billetlugen senere. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Kategorierne omfatter både luksusprodukter og hverdagsprodukter fra supermarkedet, men også professionelle produkter til frisør og kosmetolog. Det handler om damedufte og herreprodukter. Ansigtscreme og fodlotion. Solprodukter og skønhedsbehandlinger. Se kategorierne i 2021 her. Kategorierne i 2022 er på vej.

I næsten alle kategorier er det et dommerpanel, som finder de fem nominerede og vindere blandt de tilmeldte produkter. I 2022 kan en vinder igen hæve statuetten for Goodieboxprisen og årets Inner Beauty Award, der går til et kosttilskud, superfood eller probiotika, der giver skønhed indefra.

Alle leverandører af produkter i kosmetikbranchen kan tilmelde produkter. De eneste krav, som bliver stillet, er, at produkterne er lovlige i henhold til kosmetiklovgivningen og lanceret i det forgangne kalenderår. Det vil sige, at priserne, som uddeles i 2022, er til produkter, der har indtaget det danske marked i løbet af 2021. På nær klassikeren, der skal have været på markedet i længere tid.

I april 2022 er det altså 16. gang, der bliver uddelt Danish Beauty Award-priser. Awardshowet finder sted i Tivoli Congress Center i København. Du kan også finde stemningsvideoer fra prisuddelingerne i 20212019, 2018, 2017 og 2016. Se den virtuelle event i 2020 her.

De første år hed prisuddelingen Danish Beauty & Cosmetics Awards. Danish Beauty Award fmbh er en selvstændig forening. Arrangør og formand er Anne-Dorte Mathiesen.

Find også Danish Beauty Award på Instagram og Facebook.


Dommerpanelet

Dommerpanelet består af 13 dommere, der alle har et kompetenceområde, som de skal sørge for bliver bedømt, når de gennemgår alle tilmeldte skønhedsprodukter, -behandlinger, -steder, -accessories, ildsjæle og frisører. Kompetenceområderne kan eksempelvis være indhold, hud, hår, makeup, funktionalitet, branding eller den professionelle bruger. Se dommerpanelet i 2021 her.

Dommerne tester alle produkterne, der er tilmeldt konkurrencen. De bedømmer produkterne individuelt og mødes til dommermøder, hvor de fem nominerede i hver kategori findes. På ren Oscar-maner finder de herefter vinderne, som så bliver afsløret ved den store prisuddelingsfest 29. april 2022. Dommerne bruger nogen gange det, som vi kalder skyggetestere, hvor de sætter andre eksperter til at teste produkterne. Dommerne kan sjove historier om, hvordan et helt middagsselskab kan blive lavet om til en dufttest, hvor alle herre- og dameparfumerne bliver blindtestet af gæsterne. Dommerne er uvildige – og såfremt der skulle være tilfælde af interessekonflikt foreligger etiske retningslinjer for, hvordan dommerne skal agere og undlade at stemme.

Vil du fotos fra tidligere prisuddelinger? Klik og se galleriet her.

 

 


Bestyrelsen

Bestyrelsen består af:

Jakob Zeuthen, Dansk Erhverv
Helle Fabiansen, Kosmetik & Hygiejnebranchen
Henrik Busch, BuschonBoard
Anne-Dorte Mathiesen, All Write/Danish Beauty Award (Formand)
Nina Kluge, Fagbladet Kosmetik
Martin Bender, VisitSydsjælland-Møn
Kim Håkonsson, Mortang Advokater

(på fotoet fra venstre mod højre – fotograf Peter Dahlerup)