Læs hvordan du gør og om retningslinjerne. Vi glæder og til at se, hvilke produkter der bliver tilmeld til Danish Beauty Award 2024
Sara er kosmetolog og med sine mange års erfaring en af Danmarks førende mikrostrømspecialister. Hun har stiftet sit eget skønhedsmærke OBSIDO® SKIN og vandt med sin professionelle og resultatskabende tilgang årets skønhedsbehandling i 2018. Saras unikke måde at skræddersy behandlinger på er en stor inspirationskilde for andre kosmetologer.
@sara.lorentsen.skin.expert
Sofie er Direktør i CIFF og har mere end 13 års erfaring fra beauty- & livstilsbranchen. Under sin studietid på CBS opbyggede hun sit eget skønhedsfirma, Dolva Group, der siden blev sammenlagt med et konkurrerende firma, hvor Sofie blev fastansat. Hun har været salgsdirektør i L’Oréal og skønhedsekspert på Go’ Morgen Danmark. Sofie har med sin erfaring ikke bare en unik sans for afsætning, markedsføring og målgrupper, men også for æstetik, produktudvikling og trends.
@sofiedolva
Mike er frisør og ejer af Mugshot, som han åbnede i indre København i 2010. Mike har mere end 15 års erfaring med undervisning om produkter, trends og teknikker i ind- og udland og har præsenteret ved shows, modeuger og i forskellige tv-programmer. Mike har særligt kendskab til produkter, trends og salg og har meget erfaring med at indarbejde nye brands og produkter på det danske marked.
@mugshothair
Trine Kjær er influencer og kreativ konsulent. Hun har igennem de seneste 14 år arbejdet i mode og skønhedsbranchen bl.a. på Magasinet Cover, som stylist og trendspotter samt som indehaver af eget beauty brand – Trine’s Wardrobe.
@trinekjaer
Randi har været 26 år i Matas og har igennem 18 år været butikschef med direkte kontakt til Matas’ kunder og materialisterne på gulvet. Hun er passioneret, effektiv og vedholdende. Randi ved præcis, hvad forbrugerne efterspørger.
@matasdk
Nina Larsen er kosmetolog, makeupartist og frisør med 25 års erfaring. Arbejder med store TV-koncepter såsom X-Factor og Vild med Dans og er mange kendissers yndlingsmakeupartist.
@ninalarsenartist
Christina Skovbølling Haak er speciallæge i hudsygdomme med erfaring fra både hospital og speciallægepraksis. Christinas store viden om huden, hudens heling og aldringsprocesser udgør et unikt fundament.
@christina.s.haak
Julia Lahme er trendforsker, livsstilsekspert, forfatter og CEO i eget kommunikationsbureau. Cand. mag i etnologi. Julia arbejder især med trendforskning og kommunikation indenfor mode, skønhed og livsstilsprodukter.
@lahmekommunikation
Lars Holm Jensen er direktør i Danmarks største apotekerkæde – A-apoteket. Lars er farmaceut med en analytisk tilgang til produkternes sammensætning, virkning og validitet.
@larshjensen
Elisabeth Tangen Olesen er Sales Manager i Illum. Kosmetik er Elisabeths passion, og hun ved præcis, hvad der tænder en kræsen skønhedsforbruger fra både ind- og udland.
@elisabetholesen
Esben Hougaard er indkøbsdirektør i Magasin du Nord. Esben har kæmpemæssig erfaring indenfor indkøb, salg og strategi og er altid på jagt efter nye brands og koncepter.
@esbenhougaard
Nina Kluge er ansvarshavende redaktør på Fagbladet Kosmetik og nyhedsbrevet BeautyNews. Nina har et bredt kendskab til beauty trends, markedets produkter, behandlinger og aktører.
@ninahkluge
Tony Aconis er en af Danmarks ypperste rådgivere og debattører, når det handler om forbrugerindsigt, shopperisme, livsstil og trends. Til daglig er Tony kreativ direktør i det strategiske designbureau Fireball.
@fireball
Står bag Danish Beauty Award som både arrangør og formand for bestyrelsen. Uddannet cand.brom og journalist. Er både selvstændig konsulent og skribent med dybdegående kendskab kosmetik og fødevarer.
@annedortemathiesen
Fotograf: Anja Ekstrøm
Dommerpanelet i 2023 består af 13 dommere og Anne-Dorte Mathiesen som mødeleder. Alle dommere i panelet har et kompetenceområde, som de skal sørge for bliver taget i betragtning, når de gennemgår alle de tilmeldte skønhedsprodukter, -behandlinger, -steder, -accessories og ildsjæle. Kompetenceområderne er ingredienser og sammensætning, hud, hår, makeup, funktionalitet, branding eller den professionelle bruger. Dommerne tester alle produkter, der er tilmeldt konkurrencen. De bedømmer alt individuelt og mødes til dommermøder, hvor de fem nominerede i hver kategori findes. På ren Oscar-maner finder de herefter vinderne, som så bliver afsløret ved en stor prisuddelingsfest. Dommerne bruger af og til det, som vi kalder skyggetestere, hvor de sætter andre eksperter til at teste produkterne, hvis de ikke selv er i produktets målgruppe, men vil altid selv indhente bedømmelserne til brug på dommermøderne. Dommerne har forskellig metoder til at bedømme produkterne. De inkluderer dem i deres hverdag, blindtester til duft-aftener med vennerne og sammenligner måske et produkt på højre side af ansigt og krop med brug af et andet på venstre side for bare at nævne nogle af fremgangsmåder. Det er ikke en videnskabelig test på nogen måde, men 13 forskellige menneskers opfattelse af lækkerhed og effektivitet. Der er etiske retningslinjer for dommerarbejdet, og dommerne skriver under på en kontrakt om at være uvildige i deres bedømmelse.