Dommerpanel

Dommerne for 2024 er:

  • Signe Eflund

    Signe Eflund - Makeupartist, Frisør og Iværksætter

    Iværksætter, makeupartist og frisør med over 20 års erfaring. Ofte anvendt i mode- og beautybranchen på store TV-shows, modeugen og af kendte. Signe har det seneste årti arbejdet med branding og markedsføring og drevet egen virksomhed.

  • Ewa Silfverin

    Ewa Silfverin - Matas

    Ewa sidder i en nøgleposition hos Nordens største beauty retailer Matas, hvor hun er Head of Category, Assortment & Business Expansion. Ewa står for at udvikle sortimentet i Matas Gruppen, som også omfatter KICKS. Ewa har lang erfaring fra skønhedsbranchen, er specialist i at identificere nye, spændende danske og internationale brands – og er altid på jagt efter nyt til både eksisterende og nye kategorier i Matas.

  • Sara Falkenberg

    Sara Falkenberg - Frisør

    Sara er frisør med egen salon i Hellerup. Sara har været i ’beauty nerd’ i hårbranchen i over 25 år. Det hele startede i Island, hvor Sara kommer fra, men hun flyttede til Danmark for 20 år siden. Igennem to årtier har arbejdet foregået både i DK og New York som hårstylist, educator og som Creativ Director hos Studio Cim Mahony.

  • Julia Sofia Aastrup

    Julia Sofia Aastrup - Beautyformidler, TV-personlighed & Iværksætter

    Julia Sofia er YouTuber, influencer og selvstændig. Julia har lavet YouTube-videoer i over 10 år om makeup og livsstil. Forfatter til bøgerne ‘Smuk Indeni – Smuk Udenpå’, ‘Min Egen Største Fan’ og ‘Uperfekt Perfekt’. Julia Sofia har deltaget i en række populære TV-programmer, herunder Vild med Dans og senest Forræder. I 2017 startede Julia Sofia eget beauty brand – Noble Nordic – og har derfra erfaring med bl.a. produktudvikling, salg og markedsføring af skønhedsprodukter.

  • Izabella Cecilie Sundquist

    Izabella Cecilie Sundquist - Marketingchef

    Izabella er marketingchef med ansvar for danske leverandører og indkøb hos LYKO Danmark – en af nordens største beautyportaler. Oprindeligt uddannet frisør, men sidenhen uddannet designteknolog med speciale i marketing og kommunikation. Med mere end 15 års erfaring indenfor skønhedsbranchen ved hun præcis, hvad forbrugerne efterspørger. Izabella elsker hele skønhedsuniverset, og det daglige arbejde består bl.a. af at teste nye beautyprodukter til webshoppen lyko.com. LYKO har desuden 32 fysiske butikker i Sverige og Norge.

  • Sofie Dolva

    Sofie Dolva - CIFF (Copenhagen International Fashion Fair)

    Sofie er Direktør i CIFF og har mere end 13 års erfaring fra beauty- & livstilsbranchen. Under sin studietid på CBS opbyggede hun sit eget skønhedsfirma, Dolva Group, der siden blev sammenlagt med et konkurrerende firma, hvor Sofie blev fastansat. Hun har været salgsdirektør i L’Oréal og skønhedsekspert på Go’ Morgen Danmark. Sofie har med sin erfaring ikke bare en unik sans for afsætning, markedsføring og målgrupper, men også for æstetik, produktudvikling og trends.

  • Sara Lorentsen

    Sara Lorentsen - Kosmetolog, Sara Lorentsen Skin Expert

    Sara er kosmetolog og med sine mange års erfaring en af Danmarks førende mikrostrømspecialister. Hun har stiftet sit eget skønhedsmærke OBSIDO® SKIN og vandt med sin professionelle og resultatskabende tilgang årets skønhedsbehandling i 2018. Saras unikke måde at skræddersy behandlinger på er en stor inspirationskilde for andre kosmetologer.

  • Nina Larsen

    Nina Larsen - Hår- og makeupartist

    Nina er makeupartist og hårstylist. Makeup, hud og hår er hendes passion. Hun arbejder på de store TV-produktioner såsom X Factor og Vild med dans, men er også kreativ på fotoshoots og ved modeugerne. Nina er mange kendissers yndlingsmakeupartist.

  • Christina Skovbølling Haak

    Christina Skovbølling Haak - Ph.d., speciallæge i dermatologi

    Christina Skovbølling Haak er ph.d. og speciallæge i dermatologi. Til dagligt driver hun sin egen klinik i København, der tilbyder behandlinger indenfor både medicinsk samt æstetisk dermatologi. Christinas store viden om ingredienser, huden, hudens heling og aldringsprocesser udgør et unikt fundament for dommerarbejdet.


  • Elisabeth Tangen Olesen

    Elisabeth Tangen Olesen - Statement Copenhagen

    Elisabeth har over 25 års erfaring inden for retail og hospitality, og mere end 15 år i luksusbeauty-segmentet i department stores. Opbyggede ILLUM Beauty Hall, hvor Elisabeth stod for hele konceptet til mindste detalje, og været med til at lancere og etablere nye brands i Danmark. Har særlig passion og viden inden for duftkategorien og ved, hvad som tænder en kræsen skønhedsforbruger. Nu hoppet ind i salonverdenen, som product manager i Statement – en kæde af luksuriøse behandlingssteder.

Dommernes adresser