Her får du svar på oftest stillede spørgsmål.
Se også vejledningen her.
Har du yderligere spørgsmål til tilmeldingen eller brug for hjælp kontakt da venligst Anne-Dorte Mathiesen på adm@danishbeautyaward.dk eller tlf. 22912476.
15. januar er en søndag – kan produkter leveres mandag?
Ja, vi accepterer også levering af produkter til dommerne med posten mandag den 16. januar 2023.
Hvornår afholdes Danish Beauty Award?
Danish Beauty Award 2023 finder sted den 28. april 2023 i Tivoli Congress Center i København. Det er en god huskeregel, at det er den sidste fredag i april, men i 2024 bliver det sandsynligvis den 19. april eller den 3. maj 2024. Eventfesten er rammen omkring uddelingen af Danish Beauty Awards statuetter. Her inviteres branchens leverandører, repræsentanter fra detailhandlen, frisører, kosmetologer, makeupartister, pressen, VIP-gæster sammen med sponsorerne, men beautyinteresserede gæster er også velkomne.
Alle leverandører af produkter i kosmetikbranchen kan tilmelde produkter. Der er ingen krav til, om virksomheden er medlem af brancheforeningen, leverandør til detailhandel eller det professionelle marked. Alle kosmetikprodukter, der er lovligt markedsført og lanceret i 2022 på det danske marked, kan tilmeldes og indsendes til dommerpanelet. Produkterne skal være mærket korrekt og leve op til den gældende lovgivning i Danmark.
Alle dommere tester og vurderer alle produkter/behandlinger i løbet af perioden januar-april 2023. De nominerede offentliggøres i slutningen af marts/starten af april 2023.
I starten af 2023 vil der blive sendt invitationer ud via nyhedsbrevet med et link til billetsalget via Billetlugen.dk. Man vælger selv pladser i kongressalen efter først til mølle-princippet. Billetterne koster i omegnen af kr. 1.500 ex moms – 1.875 inkl. moms og inkluderer show, velkomstdrink, gallamiddag, vin, øl, vand ad libitum, kaffe/te og goodiebag.
Ja. Skal du bruge en overnatning fra den 28. til den 29. april 2023 på Tivoli-hotellet, da kan du booke på: tivolihotel@arp-hansen.dk og notere deltagelse i Danish Beauty Award. Værelser til gæster kan tilbydes på individuel booking til 1.195 DKK pr. enkeltværelse / 1.295 DKK pr. dobbeltværelse, så længe det reserverede antal værelser er ledige – derefter kan der bookes til dagens pris. Reservér derfor i god tid. Check in kan foretages fra kl. 15.00 på ankomstdagen. Værelserne skal forlades senest kl. 12.00 på afrejsedagen.
Tilmelding skal være sket på hjemmesiden danishbeautyaward.dk senest den 13. januar 2023 kl. 16.00. Produkterne skal være dommerne i hænde den 15. januar 2023 på dommernes adresser, som også står i bekræftelsen. Send gerne før sidste frist – helst i løbet af november/december, så dommerne har så lang tid som muligt til at lære produkterne at kende. Der er Early Bird-frist den 15. december 2022.
Tilmelding inden 15. december 2022: kr. 1.750 ex moms pr. tilmelding
Tilmelding efter 15. december 2022 og ind til 13. januar 2023: kr. 2.000 ex moms pr. tilmelding
Det koster ikke noget at komme med forslag til Årets Klassiker og Årets Ildsjæl.
Årets Serie koster et separat gebyr udover tilmeldingen til et produkts individuelle tilmelding. Dommerne skal modtage min. 2-3 repræsentative produkter fra en serie eller brand for at kunne vurdere Årets Serie og Årets Nye Brand.
14 stk. Alle 13 dommere i panelet plus mødeleder skal modtage de tilmeldte produkter. Se adresserne her.
Hvis du tilmelder en serie eller et brand, så kan det være OK at sende et repræsentativt udvalg fra serien/brandet – men det er ikke nok kun at sende ét stjerneprodukt som repræsentant, men minimum 2-3 produkter, som viser seriens/brandets kvaliteter bredt.
Du behøver ikke sende noget, hvis du har tilmeldt en behandling eller et sted, men det er muligt at sende et kort, et brev med en beskrivelse af, hvordan du ønsker dommerne kommer og tester behandling/sted. Hvis du ikke sender noget fysisk, så kan du sende en mail med information til dommerne. Mailadresserne finder du her. Du kan også i selve tilmeldingsformularen skrive, hvordan dommerne skal kontakte jer for at teste.
Produkterne skal sendes til alle i dommerpanelet plus mødeleder fra Danish Beauty Award. Du finder adresserne her.
Du behøver ikke sende noget, men det er muligt at sende et kort, et brev med en beskrivelse af, hvordan du ønsker dommerne kommer og tester behandling/sted. Hvis du ikke sender noget fysisk, så kan du sende en mail med information til dommerne. Mailadresserne finder du her. Du kan også i selve tilmeldingsformularen skrive, hvordan dommerne skal kontakte jer for at teste.
Du vil modtage en faktura fra Danish Beauty Award på separat mail fra vores økonomisystem. Endelig bedømmelse af det tilmeldte og eventuel nominering vil først kunne ske ved registrering af indbetalingen. Angiv såfremt der er særlige forhold, der skal tages højde for bl.a. PO-nummer. Det er ikke nødvendigt at vente på fakturaen før fremsendelse af produktet til dommerne. Send gerne produktet af sted med det samme, så dommerne kan gå i gang med at teste og vurdere.
Ja. Alle tilmeldte får vist sit produkt/behandling/sted på Danish Beauty Awards Instagram mindst én gang. I 2023 vil benytte os af de uploadede fotos fra leverandørerne i stedet for selv at fotografere. Ønsker du ikke at dit tilmeldte produkt vises på Danish Beauty Awards Instagram, da meddel venligst dette på adm@danishbeautyaward.dk.
Influencers’ Choice Award skal vælges ved tilmeldingen. Ved at klikke denne kategori af, da tilkendegives det, at man gerne bidrager med produkter til vurdering hos Influencer-panelet. Influencer-panelet består af 6-8 danske influencers, der alle beskæftiger sig med beauty. Dommerne vil udpege de nominerede og derefter bede leverandørerne sende produktet til gruppen af influencers (6-8 ekstra produkter). Influencers vil udpege en vinder af kategorien Influencers’ Choice Award.
Kontakt GOODIEBOX for at komme i betragtning på line@goodiebox.dk/tlf. 31 32 17 38. GOODIEBOXPRISEN gives til et produkt i en special edition Danish Beauty Award GOODIEBOX, der indeholder 5-6 produkter, og som udsendes i marts 2023. Vinderen bliver udpeget af GOODIEBOXes abonnenter. Produktet er et kosmetisk produkt – det kan være hudpleje, makeup, til håret eller andet under definitionen af kosmetik, men kan eventuelt også være en beauty accessory.
Matas uddeler sin egen pris i 2023. Yderligere information om nominerede i denne kategori vil følge snarest muligt.
Ja. Du behøver ikke være leverandør. Også forbrugere kan indstille fx til Årets Ildsjæl. Leverandører kan også tilmelde en forhandler, salon eller en klinik – det behøver ikke være butikken/salonen/klinikken selv.
Alle dommere modtager og tester de tilmeldte produkter. De vurderer alt individuelt. Dommerpanelet mødes og drøfter alle produkter i løbet af perioden januar-april 2023. Dommerne er underlagt etiske retningslinjer, og de vil altid skulle oplyse på forhånd, hvis de har kommercielle interesser i særlige brands eller produkter. I tilfælde af fx stemmelighed, hvor en dommers interesseprodukt indgår, vil dommeren blive frataget sin indflydelse på afstemningen. Dommerne kan benytte andre personer (vi kalder dem ’skyggetestere’), der er i målgruppen for et produkt, til at teste, men dommerne vil altid selv skulle kunne viderebringe vurderingen på dommermødet.
3-5 dommere vil indledende besøge behandlingsstedet, teste og vurdere. De deler derefter deres bedømmelser med resten af panelet. Bliver behandlingen blandt de 5 nominerede vil flere dommere teste behandlingen. En skønhedsbehandling kan både være en holistisk well-being behandling, men også en effektiv, maskinel behandling. Dommerne tager i deres vurdering højde for mål og formål med behandlingen. Behandlinger og steder behøver ikke være fra 2022.
Alle leverandører får dommernes feedback, hvis de beder om det. Alle vinderne modtager en begrundelse ved awardshowet, som de gerne må bruge i markedsføringen.
Nej – ikke hvis man bliver nomineret eller vinder. Alle produkter, som bliver nomineret, må gerne profilere sig med at være nomineret i den specifikke kategori, hvor man optræder blandt de 5 nominerede (enkelte kategorier har flere nominerede). Det er muligt at anvende Danish Beauty Awards nomineret-logo, der tilhører kategorien og året, i markedsføringen. Som vinder af Danish Beauty Award får man retten til at anvende vinder-logoet for det år, hvor produktet vinder. Logoet kan udelukkende anvendes sammen med det specifikke vindende produkt. Logoet vil altid følge produktet – dvs. hvis produktet skifter distributør eller ejer, da følger logoet det vindende produkt. Logoet må ikke ændres eller forvrænges.
Ja. Nylanceringer, “line extensions” samt relanceringer, der kan betragtes og vurderes på linje med nylanceringer, kan tilmeldes.
Statuetterne, der uddeles i 2023 er til produkter, der er lanceret i kalenderåret 2022. Der kan være en acceptabel gråzone omkring årsskiftet, hvor fx presselancering er sket det ene år, og salget er startet det næste. Behandlinger og steder behøver ikke være fra 2022. Inner Beauty behøver ikke være fra 2022, men de seneste 5 års vindere kan ikke deltage. Årets Klassiker er et ældre, men stadig fantastisk produkt fra før 2022.
En beauty accesoory er ikke kosmetik. Det er produkter, der bruges sammen med kosmetiske produkter fx pensler, hårbørster, spejle. I 2023 vil vi overveje at opdele i to, så der uddeles en særskilt pris for ÅRETS ELEKTRISKE BEAUTY TOOL, der er en elektrisk accessory fx en hårtørrer, et glattejern og lignende, hvis antallet af tilmeldte tillader det.
Vi uddeler kun Årets Nicheduft, hvis antallet af tilmeldinger er i et antal, der betyder, at der er tilstrækkelig konkurrence til at uddele prisen. Nichedufte kan høre til i Årets Duft eller i Årets Nichepris.
En funktionel duft er en mood-duft, en roomspray, et duftlys eller lignende, der spreder duften omkring os i stedet for på huden.
I 2023 vil der ikke være en Årets Forbrugerpris. Der er Matas-prisen i stedet Årets Nyhed.