Årets Inner Beauty Award har sit eget ekspertpanel til at vurdere produkterne. Ekspertpanelet i 2019 består af 7 dommere, der alle har særlig viden omkring fødevarer, kosttilskud, forhandling og lovgivning på området mv. Se mere om de enkelte eksperter i 2019 nedenfor


Rikke Goerlich

Phytoterapeut, biopat og kostvejleder. Rikke underviser i behandling med urtemedicin.
Rikke er forfatter, skribent og indehaver af Urteskolen, hvor phytoterapeuter uddannes.

Umahro Cadogan

Forfatter og sundhedsekspert. Umahro trækker på mere end 20 års erfaring i arbejdet med kost og ernæring og har hjulpet tusindvis af mennesker, der tæller alt fra helt almindelige danskere til elitesportsfolk. Umahro Cadogan har blandt andet delt sin viden med danskerne gennem sine forfatterskaber og TV2-programmet ’Kan man spise sig rask'

Anne Dall

Cand. Scient., formand for HBL (Helsekostbranchens Leverandørforening). Uddannet biopat. Anne har mange års erfaring med både udvikling af og lovgivning omkring droger og kosttilskud.

Michael Strube

Cand. Scient., chefkonsulent i Nutraceutisk Industri (DI). Michael er konsulent med mange års erfaring fra både myndigheder og industri. Indgående kendskab til lovgivning indenfor fødevarer og kosttilskud.

Lars Holm Jensen

Direktør i Danmarks største apotekerkæde - A-apoteket med flere end 220 salgssteder. Lars har en stor indsigt i både forbrugernes behov, efterspørgsel og adfærd.
Uddannet farmaceut og bidrager med en analytisk tilgang til produkters kemiske sammensætning, virkning og validitet.

Søs Wollesen

Søs Wollesen er læge, men også forfatter og psykoterapeut. Søs har arbejdet med ernæring og kosttilskud i mere end 20 år. Hun arbejder med det hele menneske og bruger derfor ikke kun de konventionelle behandlingsformer i sit virke. Søs Wollesen er en efterspurgt foredragsholder, underviser og rådgiver.

Anne-Dorte Mathiesen

Formand for Danish Beauty Award. Uddannet cand.brom og journalist. Mangeårig erfaring på kosmetikområdet. Dybdegående kendskab til ingredienser og lovgivning inden for kosmetik, kosttilskud og fødevarer.