Kategorier

Kategoribeskrivelser 2024 – beskrivelser af kategorierne i 2025 er på vej


Afhængigt af de indkomne tilmeldinger vil det være muligt at opsplitte kategorier i flere dele, som nævnt i hver enkelt kategoribeskrivelse. Tilmeldingen skal ske til den angivne hovedkategori.


Deadline for tilmelding til DBA 2025 bliver den 8. januar 2025 kl. 23.59.


Overvej nøje i hvilken kategori/hvilke kategorier, produktet hører hjemme. For ethvert tilmeldt produkt skal tilmelderen ved tilmeldingen give en god, men kort begrundelse for, hvorfor produktet med netop dets egenskaber, gør det til en vinder. Når flere kategorier vælges, da skal begrundelserne for hver kategori skrives i samme felt i samme indtastningsrude, men hvor kategorien nævnes før hver begrundelse. Når man vælger kategorien Beautyformidlernes Pris, da indvilliger man i at fremsende produkter til 9 danske skønhedsinfluencers, som sidder i influencer-panelet – se dem her. Og vælger man Årets Forbrugerpris, da indvilliger man i at sende 5 produkter til en konkurrence blandt alle, der har stemt.

    Tilmeld her

    Alle kosmetiske produkter, der er lanceret på det danske marked i 2024 kan være med ved Danish Beauty Award 2025. Også steder, behandlinger, inner beauty produkter og beauty accessories kan deltage.

    Det er muligt at tilmelde i alle de kategorier, hvor du mener, det naturligt hører hjemme. Et dommerpanel skal modtage produkterne til test. De vil vurdere og udvælge 5 nominerede i hver kategori – og derefter en vinder, der bliver afsløret ved awardshowet den 25. april 2025 i Tivoli Congress Center.


    Læs mere