Læs hvordan du gør og om retningslinjerne. Vi glæder og til at se hvilke produkter der bliver tilmeld til Danish Beauty Award 2023
Den 28. april indbyder vi til Danish Beauty Award 2023 i Tivoli Congress Center i København. Danish Beauty Award er en pris, der uddeles i kosmetikbranchen til årets bedste skønhedsprodukter. Vinderne modtager deres statuette ved det store prisuddelingsshow. Her deltager skønhedsbranchen, pressen, detailhandlen, sponsorer og andre med interesse for skønhed. Alle er velkomne.
Prisuddelingen foregår kl. 18.30-23.00 med efterfølgende afterparty. Dørene åbnes til mingling og fotografering kl. 17.30. Billetterne koster kr. 1.800 inkl. moms/1.440 ex moms og gebyr. I prisen indgår gallamiddag med vin, øl, vand, kaffe/te, velkomstdrink og med dig hjem får du Danish Beauty Awards goodiebag.
Alle de tilmeldte produkter, behandlinger og steder bliver lige nu postet på Instagram, og de nominerede offentliggøres i starten af april. Men vil du allerede nu sikre dig en billet til prisuddelingen, så klik ind på Billetlugen.dk.
Alle kosmetiske produkter, der er lanceret på det danske marked i 2022 kan være med ved Danish Beauty Award 2023. Også steder, behandlinger, inner beauty produkter, funktionelle dufte og beauty accessories kan deltage.
Det er muligt at tilmelde i alle de kategorier, hvor du mener, det naturligt hører hjemme. Et dommerpanel skal modtage produkterne til test. De vil vurdere og udvælge 5 nominerede i hver kategori – og derefter en vinder, der bliver afsløret ved awardshowet den 28. april 2023 i Tivoli Congress Center.
Se et sammenklip og få et glimt af stemningen ved prisuddelingen Danish Beauty Award 2022 i Tivoli Congress Center den 29. april 2022. Glade prismodtagere, fantastiske værter og skønne artister danser på catwalken i kongressalen. Lotte Thor interviewer prisvinderne ved fotovæggen.
Sæt kryds i kalenderen ved 28. april 2023, hvor Danish Beauty Award 2023 vil finde sted.