Gæsteblog: Et møde med verden i velduft

Af Lise Grosmann

The World of Perfume hedder en fantastisk bog, som jeg er den lykkelige ejer af. Den er fuld af billeder af og fortællinger om de første parfumer, man kender til, og om råvarer og fremstillingsteknikker. Og om parfumernes ”hall of fame” og de berømte parfumører, der gennem tiderne har tilfredsstillet vores begær efter at blive parfumeret nyt og overraskende. I dag er den glemte sans også blevet videnskabens darling, og der er dem, der mener, at den måske er vores mystiske sjette sans. En gatekeeper på job 24/7 for at afsøge luften for den strøm af information, vi får med hver indånding og som på et splitsekund kan vække alt fra rædsel og afsky til nydelse, ren lykke – og minder. Så man skal ikke byde sin næse hvad som helst. Og når jeg indsnuser de indsendte Eau’er, så får jeg bare lyst til at blive indfanget i deres verden af velduft.

 

Følg Danish Beauty Award på bloglovin’ eller Facebook