Gæsteblog: Branchen bekender kulør

Af Lise Grosmann

Naturen laver dem i alle farver, de stoffer, vi kalder ”antioxidanter”, fordi de bremser oxidering. Ilt er nemlig et tveægget sværd. Også – og ikke mindst – for huden, der møder udfordringen først.

Selvfølgelig har vi en vis medfødt konserveringsevne, men selv om vi vælger den kulørte kost, så er der mange uforudsete i et miljø, der i stigende grad forurenes med stoffer, som vores krop ikke har øvet sig på at bekæmpe. Vor skaber har heller ikke kunnet tage højde for, at vi ville sætte os ved en skærm årets fleste dage og så smide os i solen (måske endda Sydens) i to uger.

Der er brug for en plan, der skyder med spredehagl. Med andre ord multimange antioxidanter, fordi de hver især er specialister. Og fordi vi virkeligheden ikke ved alt om dem.

For eksempel har ORAC valgt ikke længere at give karakterer (ORAC = Oxygen Radical Absorbance Capacity). I vores branche har man altid den mest følsomme finger for den slags, og vi ser stadig flere produkter – og produktyper – der i deres formel i virkeligheden er de rene regnbuer af lycopen, betakaroten, resveratrol, catechin og endnu flere tungebrækkere med talent for at gokke frie radikaler – samt selvfølgelig de stærke kæmpere C-og E-vitamin, der står hinanden bi, og Q10, mineraler og mange flere. De kan bare komme an, de får ikke en chance for at lave en plet på huden.