Dommerpanelet i 2015 består af 13 dommere, der alle har et kompetenceområde, som de skal sørge for bliver bedømt, når de gennemgår alle tilmeldte skønhedsprodukter, -behandlinger, -steder, -accessories, ildsjæle og frisører. Kompetenceområderne kan eksempelvis være indhold, hud, hår, makeup, funktionalitet, branding, den professionelle bruger eller primetime-segmentet.

Dommerne tester alle produkterne, der er tilmeldt konkurrencen. De bedømmer produkterne individuelt og mødes til dommermøder, hvor de fem nominerede i hver kategori findes. På ren Oscar-maner finder de herefter vinderne, som så bliver afsløret ved den store prisuddelingsfest i april. Dommerne bruger ofte det, som vi kalder skyggetestere, hvor de sætter andre eksperter til at teste produkterne. Dommerne kan sjove historier om, hvordan et helt middagsselskab kan blive lavet om til en dufttest, hvor alle herre- og dameparfumerne bliver blindtestet af gæsterne.

Læs mere om hver enkelt dommer i 2015 nedenfor.


Den unge, trendy forbruger og professionel brug

Mette Thorsgaard

Mette er en af Skandinaviens førende hårstylister. Hendes høje faglighed og kreativitet har gjort både København, New York og Stockholm til hendes arbejdsplads.
Hun blev Årets Danske Hårstylist 2012. Og var nomineret i 2013.

Huden, innovation og teknologi

Jørgen Esmann

Hudlæge med stor viden om hudens funktionalitet og behandling af den, erfaring med behandling af aldersbetingede forandringer i huden.

Medier og Primetime-forbrugere

Pernille Aalund

Innovationsdirektør i Aller, TV-vært, foredragsholder og forfatter. Stifter af bl.a. Magasinet Q og Oestrogen.dk.

Detailhandel

Helle Husted

Indkøbschef i Matas. Har mange års indkøbserfaring fra detailhandlen og erfaring fra apoteks- og skønhedsbranchen.

Detailhandel, forbrugertrends og strategi

Didde Juul

Indkøber i Magasin du Nord med en stor passion for beauty. Didde har arbejdet i branchen i mere end 12 år. Har erfaring med indkøb, salg og logistik. Didde jagter altid nye og spændende brands, som kan skubbe lidt til det til tider statiske marked.

Hudpleje, kosmetik og apotekets forbrugere

Lars Holm Jensen

Direktør i A-apoteket, der er en indkøbskæde af apoteker i Danmark. Lars har det overordnede ansvar for kædens sortimentsstrategi herunder de hudplejebrands, der sælges i kædens over 200 salgssteder. Uddannet farmaceut med et dybdegående kendskab til indholdsstoffer.

Forbrugerindsigt, livsstil, shopperisme og trends

Anthony Aconis

En af Danmarks ypperste rådgivere og debattører, når det handler om forbrugerindsigt, shopperisme, livsstil og trends. Mange års erfaring fra den internationale kommunikations-verden. Har arbejdet med kommunikation, marketing og branding i New York, São Paulo og København. Anthony Aconis er direktør i reklame- og marketingbureauet Fireball.

Makeup, hår og internationale tendenser

Sine Ginsborg

En af Danmarks førende hår- og makeupartister. Sine arbejder både i København, London, Paris, Milano, Barcelona og New York. Vandt i 2014 prisen som Årets Makeupartist ved Elle Style Awards. Ved siden af at være makeupartist er Sine indehaver af Sine Ginsborg Make-up School og fast skønhedsekspert på TV2s Go’Morgen Danmark.

Hår, makeup og hudpleje 40+

Mette Bundgaard

Skønhedsredaktør på magasinet Liv (Benjamin). Uddannet kosmetolog og makeupartist. Har skrevet om skønhed i over 14 år og har skudt hundredevis af mode- og reklamekampagner.

Den professionelle vinkel

Pernille Bjarnøe

Siden 1991 leder af Kosmetologskolen CIDESCO. Pernille har oplevet og levet med mange trends indenfor hudpleje, negle og makeup. Skolens og Pernilles primære fokus er at forstå indholdstoffers betydning og virkning på huden.

Tendenser, ingredienser og journalistik

Katja Maria Salomonsen

Garvet journalist på BT med fokus på livsstilsstoffet og studievært på BTTVs faste livsstilsprogram 'Stil & Skønhed'.

Skønhedsprodukter, markedstendenser og handlen generelt

Nina H. Kluge

Ansvarshavende redaktør på Fagbladet Kosmetik samt nyhedsbrevet BeautyNews. Bredt kendskab til kosmetikbranchen og dens produkter, behandlinger og trends.

Kosmetiklovgivning, ingredienser, mærkning og markedsføring

Anne-Dorte Mathiesen

Formand for Danish Beauty Award. Uddannet cand.brom og journalist. Mangeårig erfaring på kosmetikområdet. Dybdegående kendskab til ingredienser og lovgivning inden for kosmetik.