Årets Nicheduft 2015

Nasengold siger selv, at deres dufte er spontane og sprudlende med livsglæde og karakteriseret ved at være sjove og legelystne. Christian Plesch, der står bag skabelsen af duftene, viste sig ved Danish Beauty Awards prisuddeling at være lige præcis sprudlende, sjov og legesyg. Hele Cirkusbygningens sal duftede af #S efter prisen var overrakt, for Christian Plesch sprayede ivrigt om sig. Heldigvis dufter #S himmelsk. Og derfor vandt den Årets Nicheduft 2015. Måske tager dommerne ordet ’stille’ tilbage… Dommerne sagde:

“Vi elsker alt ved årets nicheduft. Det hele oser af skarpskåret og übermoderne minimalisme. Det er stramt og meget sexet. Luksuriøst – uden at det vil for meget. Aldrig pompøst – bare præcist. Lige til kant – aldrig over. Nasengold kommer et andet sted fra, og med en benbarsk androgynitet forfører den os med sin subtile lækkerhed og fashionable gennemførthed. Modig og tilbageholdende på samme tid. En stille men overbevisende vinder.
Nasengold – #S

Se statuetten blive overrakt til Rikke Skov fra Brands of Beauty og Christian Plesch fra Nasengold. Prisoverrækkere var Helle Husted fra Matas og Didde Juul fra Magasin:

DBA1673jpg_ fotograf Peter Dahlerup

Fra venstre ses Helle Husted, Matas, Rikke Skov Brands of Beauty, Christian Plesch, Nasengold og Didde Juul, Magasin