Årets Kropsplejeprodukt – Luksus 2014

Sommerglød med doseringspumpe

Solen er kun sund i små doser. Årets vinder i Kropspleje – Luksus 2014 kan du dosere til din krop, så du får den gyldne sommerfarve uden at skulle ud og bage under solens stærke UV-stråler. Det er gylden hud på den lette måde. Let at smøre ud uden striber.

Kombinationen af de to selvbrunermolekyler DHA og Erythrulose skaber en glød, der er det tætteste, du kan komme på en naturlig tan, som holder. Og som kommer frem i løbet af et par timer. De fugtgivende plantebaserede aktive ingredienser efterlader samtidigt kroppens hud behagelig, smidig og velduftende (altså ingen selvbrunerlugt).

Husk stadig at bruge solcreme, hvis du absolut skal ud i solen – også selv om din hud allerede har fået sommergløden fra Sisleys Hydrating Body Skin Care…

Dommerne sagde om vinderen:
Dette produkt kan man med rette kalde: All-in-one. Et endeligt opgør med fortiden – et velkomment kig ind i fremtiden: Fugtgivende, plejende, velduftende, let at arbejde med og et resultat, der hurtigt gør dig afhængig. Sommerens gyldne lød er flydende, nærende luksus på flaske.
Vinderen er: Sisley – Selftanning Hydrating Body Skin Care

Hør interviewet med vinder Noëlle Lindegaard:

DBA_1149jpg photo by fotograf Peter Dahlerup Firmafotografen

Prismodtager var Noëlle Lindagaard fra Sisley. Prisoverrækkere var skuespiller Mathilde Norholt sammen med danseren Silas Holst.

Læs mere om Sisley og vinderproduktet her. Sisley kan købes i mange webshops, parfumerier, stormagasiner og materialister i hele landet.