Årets Ildsjæl 2015 – nu med YouTube-klip

Vi er glade for at prise fantastiske ildsjæle fra beautybranchen. Danish Beauty Award er stolte af at give et skulderklap til de fem nominerede skønhedspersoner, der har gjort en stor indsats i årets løb, men flere også igennem årtier. I 2015 blev det Dennis Knudsen, der blev kåret som Årets Ildsjæl.

Dommernes begrundelse lød:

“Karismatisk, følsom, engageret, usnobbet. Det er ord, der passer på dig. Du har om nogen bragt begrebet ’skønhed’ ud til brugerne. Gjort det muligt for alle hjørner af Danmark på få minutter at føle sig som noget ganske særligt – i særlige hænder. Hos dig er mennesket i centrum, og alle kan blive klogere og blive inspireret af både din viden og handlekraft. Det ene øjeblik har du hænderne i håret på en kvinde på første række ved en messe på Midtfyn, for bare timer senere at svinge føntørreren på en kongelig gæst, der skal til bal på slottet. Dine hænder kan trylle, du har øje for helheden, oveni har du et ubeskriveligt energiniveau og et hjerte, der brænder for det bedste resultat. I 2014 har du markedsført en hel serie af fantastiske hudplejeprodukter – også det tager vi hatten af for. Du er en forretningsorienteret kunstner og iværksætter.
Dennis Knudsen – du er årets ildsjæl”

Se klippet, hvor Dennis Knudsen modtager statuetten på scenen – prisoverrækker er Andrea Elisabeth Rudolph:

DBA2038jpg_ fotograf Peter Dahlerup

Prisoverrækker Andrea Elisabeth Rudolph (vinder af Årets Ildsjæl 2014) med 2015-vinder Dennis Knudsen